EN AF BRØNDERSLEVS MEST HISTORISKE BYHUSE PÅ HELE 346 ETAGEMETER I AUTENTISK DESIGN
Link kopieret

Nationalt
112
Erhverv
Fritid
Livsstil
Nyheder
Foto: DIT HJEM - Bredgade 106
Ejendommen er opført i 1908 og er i 2013 registreret som bevaringsværdig grundet sit unikke ydre. Den har tidligere været opdelt i 3 lejligheder og tillige været benyttet som sagførekontor, men fremstår i dag som en sammenhængende en-families villa med masser af plads og anvendelsesmuligheder. Ejendommen fremstår yderst velvedligeholdt, hvilket også fremgår af ejendommens gode energimærke samt el- og tilstandsrapport uden væsentlige bemærkninger. Dette medfører også lave forbrugsudgifter som i øvrigt suppleres godt af ejendommens solcelleanlæg.
Ejendommens grund er 359 m² og byder på en hyggelig sydvendt have og terrassemiljø, samt redskabsskur, udhus, carport samt parkeringsplads.
Dette er en af de smukkeste villaer vi har haft til salg i min efterhånden lange karriere. Det er en sand fornøjelse at se en ejendom med så mange smukke og unikke detaljer, som slet ikke håndværksmæssigt vil kunne genskabes i nyere byggeri i dag siger ejendomsmægler Camilla Stisager

Indretningen byder på indgang via smuk dør til hovedentréen med flot original trappe, der forbinder huset fra kælder til 1. sal. Et par trin oppe føres du på herskabelig vis ind i boligens stueplan gennem smuk buet trædør med glasruder. Stueplan er dermed hævet fra gadeplan, hvorfor du er ugeneret for indkig trods den centrale beliggenhed. I stueplan har du fornøjelsen af en utrolig loftshøjde, primært glatte lofter og et væld af skønne opholdsrum. Her findes 3 stuer-én-suite, hvoraf den ene tidligere har været 'Herrestue' og udført med flot, mørkt loft med maghonilook samt utallige snedker detaljer - et skønt rum, hvor du for alvor mærker ejendommens historie. Boligens øvrige 2 stuer ligger i åben forbindelse til opholdsrummet og prydes af store vinduespartier i begge hjørner. Også her har du fornøjelsen af detaljer, såsom stuk, snedkerpaneler og plankegulve under tæpperne.
Køkkenet findes ligeledes i stueplan og er renoveret tilbage i 90'erne. Det er nydeligt og velholdt med god skabs- og bordplads. Fra køkkenet er der desuden adgang til spisekammer/viktualierum til uundværligopbevaring. Afslutningsvis byder stueplan på gæstetoilet samt stort værelse med udgang til en hævet træterrasse. Dette værelse kan med fordel anvendes til kontor, hyggestue eller måske kommende køkken-alrum.

Det er et hus med utrolig mange indretningsmuligheder. Man kan både sætte sig eget præg på rummene ved brug af få midler, eller man kan alt efter ønske - give sig i kast med en større ombygning med mere moderne køkken-alrum, større badeværelse mm. og fortsat bevare huset charme siger ejendomsmægler Christina Neve.
Den flotte fortrappe og den renoverede bagtrappe fører helt fra kælder til kvist. 1. salen rummer hele 4 værelser samt et stort multirum og toilet. Her gemmer sig også flotte franske døre, fritlagte trempelstols stolper og indvendige vinduer til toilettet for at sikre naturligt lys. Både i stueplan og på 1. sal finder du de gamle/originale plankegulve under de nuværende gulve. På 1. salen har du også adgang til loftsrummet, som tidligere har været et børneværelse.

Husets kælder har god loftshøjde, hvilket giver mange gode ekstra kvadratmeter. Her findes både vaskerum, værksted, grovkøkken, viktualierum, vinkælder og opvarmede værelser med gode vinduespartier. Med hele 128 m² i kælderen er der derfor plads til selv den meget pladskrævende hobby eller indlogering af familie fra nær og fjern.
Beliggenheden i Brønderslevs bymidte indebærer få minutters gang til samtlige af byens faciliteter og kulturelle tilbud. Indkøbene kan gøres få hundrede meter fra ejendommen og her har du hele paletten af dagligvarebutikker tilgængelig; Føtex, Netto, Løvbjerg og Lidl. Har du ærinde til andre byer med offentlig transport stopper bussen få meter fra din hoveddør og Brønderslev Station, med gode forbindelser til både nord og syd, kan nåes på blot 5 minutters gang. Der er desuden nem adgang til motorvejen i både nord- og sydgående retning.
Med sin centrale beliggenhed kan du også trygt sende børnene i afsted i skole samt til musikskolen, boldbanerne eller svømmehallen, der alle ligger indenfor blot få minutters gang.
Du kan se mere om denne unikke bolig her:
https://www.dit-hjem.dk/bolig/24990000322/bredgade-106-9700-broenderslev/
Link kopieret






Accepter kun nødvendige cookies